Boken: Palmes Mördare?

Här finns et link til Paul Smiths bok ‘Palmes Mördare?’:   Palmes Morder?

PaulSmith on September 21, 2012 at 2:48 pm said:

Hej SCL,
vedr. det du skriver om metal-detektoren, skal du vide, at der i Landsrettens frifindelse af Christer Pettersson, blev skrevet tydeligt, at HVIS man i fremtiden ville rejse anklage mod nogen for Palmemordet, var det ikke nok at komme med vidner. Man ville have tekniske beviser.
Årsag: Engang i 80’erne kom en engelsk politibil forbi en mand, som var i færd med at tømme en parkeringsautomat for mønter. Han stak af i en stjålet bil og politiet satte efter. Bilen kørte i grøften og han flygtede henover en mark. De to ubevæbnede Bobby’er løb efter, og manden stoppede op og skød den ene i skulderen, hvorefter gerningsmanden slap bort.
Senere blev en bulgarer, som tømte parkeringsautomater, anholdt, og (vistnok) 7 vidner udpegede ham, deriblandt betjenten, som blev skudt i skuldren fra ret kort afstand.
Denne betjent sværgede i retten på, at det var bulgareren, som havde skudt, og manden fik 10 års fængsel: “Jeg vil aldrig glemme hans blik, da han skød!”
Nogle år senere fandt man gerningsvåbnet hos en kriminel rumæner, og han tilstod senere, at det var ham, der havde skudt betjenten, og bulgareren blev løsladt og fik erstatning.
Sagen vakte opsigt i juridiske kredse og spørgsmålet om vidners “troværdighed” ved line-ups kom på tale.
På baggrund af den engelske sag, gjorde den svenske retsformand gældende, at man forlangte tekniske beviser efter så mange.
Derfor turde politiet ikke at bede om en dommerkendelse til at ransage Anderssons bopæl. Måske ville man ikke få den. Så hellere den “halve løsning” med at undersøge bopælen, som man fik lov til af Andersson.

Vedr. spørgsmålet om hvorvidt ‘Den svenske Stemme’ har sagt mere, end jeg skriver, vil jeg formulere det sådan:
To gange har jeg stillet et spørgsmål, hvor han forsøgte at formulere et svar, men derefter stoppede med den begrundelse, at hvis han sagde mere, kunne hans identitet afsløres.
Disse spørgsmål kan jeg selvfølgelig ikke gå ind på.

Mvh
PS

admin on September 21, 2012 at 2:10 pm said:

Kære SCL,

Paul har svaret dig herinde 🙂

http://www.palmemordet.eu/palmemordet/mordaren/

Mvh
Erik

SCL on September 21, 2012 at 12:23 pm said:

Hej Paul

Skrev et par spørgsmål til dig forleden dag, men har ikke set noget svar herpå endnu.

Jeg har haft stor fornøjelse af at læse din bog “Palmes Morder?”. Det eneste jeg savner er, at “den svenske stemme” måske kunne have fortalt lidt mere.

Jeg tror mig at have læst næsten samtlige konspirationsteorier omkring palmemordet. Og jo mere man dykker ind i dem jo mindre “klog” og mere frustreret bliver man.

Da jeg læste din bog, syntes jeg, at der var nogle brikker der faldt på plads. Jeg synes, at din teori er det bedste bud jeg har hørt endnu på, hvem der kunne være Palmes morder. Som jeg har skrevet før giver det rigtig god mening, hvad du skriver. Og det er bestemt et realistisk tænkt scenario. Og indicierne synes jo at hobe sig op mod denne her mand

Det ærgerlige er jo, at man aldrig har kunnet bevise noget mod denne her mand, om han nu var skyldig.

Jeg læste til mit shock i Granskningskommissinens Betænkning i går, at man ihvertfald på den tid, da betænkningen blev lavet, end ikke havde gjort sig umage med at ransage Christer Anderssons bopæl eller som der stod i betænkningen at herunder gå ud med en metaldetektor for at se, om han skulle have gemt mordvåbnet et sted på sin bopæl. Man troede ikke at man havde ret til at ransage mandens hjem udelukkende på en mistanke. Ej heller selv om det burde have stået lysende klart at her var noget man burde have gravet dybt i.

På den måde kan jeg godt forstå, at konspirationsteorierne florerer. Svensk politi har lavet så mange graverende fejl i udredningen – af den her mand blandt andet.

Men stor ros til dit arbejde. Tak for at sætte fokus på et yderst interessant spor i mordudredningen, som ellers nok ville have være forsvundet i forglemslens tåger – ihvertfald de næste mange år.

Med venlig hilsen

SCL

P.S. “Test” skrev jeg fordi jeg ikke var sikker på, om min besked var blevet læst.

Leave a Reply to PaulSmith Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skip to toolbar