Är Christer Andersson mördaren?

Är Christer Andersson mördaren?

Treaber

Svenska medias förhållande till Christer Andersson:
En enstöring säljer ingen tidningar. Det gör tokiga konspirations-teorier däremot.

Han uppfyller de 3 klassiske krav i en mordgranskning:

1) Motiv, 2) Mordvapen & 3) Möjlighet.

Beträffande 1: Christer Andersson hade ett motiv till att mörda Palme.

Regeringen hade annonserat, att avgiften på aktiehandel skulle fördubblas, vilket fick kursen till at falla ca 8 procent samme morgon, som Palme blev mördat på kvällen.

Beslutet var en katastrof för Andersson, som hade satt en millionvinst i spel in i ett aktiebelånings cirkus, där han hele tiden köpte nya aktier genom att belåna de gamle. Nu räckte säkerheten for lånen icke till. Han var teknisk set konkurs. Han fick året efter sälja sin lägenhet i Vasastan och flytta till sina förälders sommarstuga i Väster Hanninge.

Christer Andersson

Christer Andersson anno 1994.

Beträffande 2: Han hade licens till en Smith & Wesson .357 Magnumrevolver. Vapnet kan – likasom fler andre fabrikat – avfyra Winchester .357 Magnumrevolver standard ammunition. Det dödande projektil kom från en sådan patron.

I allt fanns på mordtidpunkten ca 650 lagligt inregistrerade revolver i Stockholms len, som kunde avfyra den sorts ammunition. Alla är testat så när Christer Anderssons. Hans revolver hade fabrikationsnummer 61575. Han säger, att han i 1992 sålde vapnet till en ”sydlänning”, som var ”narkotikasäljare”.

Olof Palme var på tv-rutan, när Christer Andersson skjöt sit tv sönder.

For övrigt hade hans revolver tidigare varit omhändertaget av polisen, därför att han hade skjutit sitt TV sönder.

Olof Palme var på TV-rutan, när han sköt.

Beträffande 3: Han har inget alibi.

Själv säger han, att han var sängliggande på mordtidpunkten med influensa. Ett familjmedlem sprack hans alibi. Han har därför haft möjlighet för at mörda Olof Palme.

For övrigt bodde han i Hälsingegatan 19 bara ca 20 minutters promenad från biografen Grand, som makarna Palme besökte kort för mordet. Christer Andersson färdades dagligen i kvarteret och kan därför ha set Palme vid Grand ved 21-tiden och därefter hämtat sin revolver och ha kommit tillbaka vid 23-tiden. Han kan vara den så kallade Grandmannen.

Efter mordet besökte han ofta ett konditori på Sveavägen. Det låg sned överför mordplatsen mellan Tunnelgatan och Adolf Fredriks Kyrkogatan. Det finns icke längre.

Christer Andersson gillade att totta över på mordplatsen. Ca. 5000 gånger på 10 år.

Han besökte icke bara konditoriet på 10-årsdagen för mordet. Han besökte det och så på 9-årsdagen. Precis som FBIs experter sa till Palme-utredarna 8 år efter mordet, att mördaren förmodligen ville göra: Besöka mordplatsen på årsdagen.

Faktisk övertrumfade han FBI och besökte det upp till ett par gånger i veckan!

Det gjorde han och så efter augusti 1987, där han flyttade 15 km söder om Stockholm och fick åka till City med offentlig transport. Ca 750 gångar på 10 år visade det sig!

Att han hade en konstig intresse för mordplatsen är väl därför inte till debatt?

Tesen stödjas av en lång rad vittnen, jmf. Jan Olsson og Ulf Åsgård: The Murder of Olof Palme Crime Analysis and Affender Profile, Swedish National Criminal Investigation Service, Stockholm, 1996.

Paul Smith on September 21, 2012 at 8:15 am said:

Hej CSL.
undskyld det lidt sene svar, men jeg var i Sverige uden Granskningskommissionens Betænkning (= GKB).

Vedr. min “99 pct.s sikkerhed”, så blev tallet slynget ud i radiosamtalen med Hasse Aro, hvor jeg blev overrasket over, at han ville vide om jeg var “fuldstændig sikker på”, at “C” (navnet må af mærkelige årsager vistnok ikke offentliggøres i Sverige) var morderen.
Som (fag)filosof er jeg principielt aldrig 100 pct. sikker – det har jeg lært af filosofihistorien. Altså sagde jeg 99 pct., fordi jeg tænkte, at hvis jeg blot sagde, at jeg var så sikker, som man nu engang kan blive, kunne det blive udlagt som om jeg var “usikker” eller måske ikke spor sikker.
Men når du læser bogen, vil du se, at jeg på intet tidspunkt udpeger ham som 100 pct. gerningsmand.

Men ellers er det tydeligt, at Andersson var en varm kartoffel for efterforskerne, da han endelig dukkede op.
Efter den første telefonsamtale, rejste man sigtelse mod ham for brud på våbenloven pga. det ulovlige våbensalg. Faktisk en alvorlig forbrydelse, som normalt ville give fængselsstraf. Folk får jo ikke våbentilladelse for siden at ustraffet kunne sælge deres våben til f.eks. HA eller Bandidos.
Sigtelsen rejstes den 17. januar 1994, men anklagemyndigheden “glemte” at rejse sagen, som jo ellers var en ren tilståelsessag. Måske ville man dække over egen uduelighed:
Hvorfor kom han ikke ind i Palme-efterforskningen noget før?
Men først da Gerningsmandsprofilen foreligger i starten af 1995, opdager man, at Christer Andersson på en række punkter passer på profilen. Hvor mange siger GKB ikke, men jeg siger 15 punkter, fordi jeg (ulovligt) har lånt HELE den engelske “FBI-udgave” af Olsson & Åsgårds “Gerningsstedsanalyse og Gerningsmandsprofil”.

Vedr. husransaningen i sommerhuset:
Den var resultatløs, men Andersson har jo også haft oceaner af tid til at skaffe våben og patroner af vejen, og når det drejer sig om f.eks. “avisudklip” eller lignende, skal du huske på – som også FBI’s fhv. profilekspert Robert Ressler sagde til GKB (p. 900-912) – at nogle af de efterforskningstiltag, som blev anbefalet af FBI, var irrelevante. Nemlig dem, som knyttede sig til sexforbrydelser og seriemordere:
Palmes morder var ingen af delene. Derfor behøvede han ikke at samle på “effekter”. Ressler kalder ham en “autoritets-morder”, der som regel myrder en “autoritet”, når gerningsmanden er mellem 35 og 40 år gammel. Det kan man lave statistik på i USA (!).

Men helt ret havde Ressler alligevel ikke:
Andersson besøgte op til to gange om ugen kondittoriet, som lå skråt overfor mordstedet. Det kunne en sex-morder også have fundet på.

Læser du Aftonbladets interview med Christer Andersson fra 1999, virker det, som om Andersson har læst brødrene Poutiainens bog “Inuti labyrinten. Om mordet på Olof Palme” fra 1994. Den er på næsten 900 sider.
Bogen argumenterer ret overbevisende for en konspiration med en række politifolk bag. Den overbeviste f.eks. mig om, at politiet, stod bag, da jeg i sin tid læste deres grundige bog – men kun indtil jeg fortalte om politi-teorien til en anden (fag)historiker, som sagde: “Hvis der virkelig var så mange politifolk indblandet, var det jo ingen konspiration, men en revolution.”
Så da jeg læste om Christer Andersson (kaldet GH i GKB), så jeg straks, at her var en langt mere sandsynlig forklaring. Også fordi disse politi-teorier aldrig har fået substans.
Da jeg så læste Olsson & Åsgårds rapport på 156 sider, blev jeg så sikker, som man nu kan blive i mit fag.
Eller for at citere Leif GW Persson: Tre personer kan kun holde på en hemmelighed, hvis de to er døde.

Om andre er enige med mig. Ja, Ulf Åsgård er jo, selvom han kun vil kalde Andersson for “C” eller “GH”. Siger han Anderssons navn, kan han blive straffet.
Men jeg har hørt via Samuel Andersson, at flere pensionerede politifolk fra en forening af sådanne, er enige med mig. Men de må jo også være godt trætte af at læse om, at det var “politifolk”, som myrdede Olof Palme. Bare fordi svensk politi (dengang) var inkompetente, betyder det jo ikke, at de også var mordere.
Mvh
Paul Smith

CSL on September 16, 2012 at 11:29 am said:

Hej

Jeg har læst din bog om Palme-mordet (“Palmes morder?”) og må sige, at det bestemt er én af de mere plausible teorier omkring mordet jeg har læst. Så meget, at det faktisk ikke skulle undre mig, om du har ret i din teori. Indicierne synes jo at hobe sig op omkring denne mand, Christer Andersson. Jeg synes, at de ting du kommer frem med i din bog giver god mening.

Èn ting jeg dog hæfter mig ved er, at man aldrig synes at have fundet nogle fysiske beviser/indicier mod denne mand – måske fraset hans lighed med Olof Palmes banemand og det manglende mordvåben. Derfor er jeg også forundret over, at du tør være så meget som 99 % sikker på, at han er Olof Palmes morder. Eller ved du noget, som læseren af din bog ikke ved?

Jeg går ud fra, at man på et tidspunkt må have haft ransaget hans bopæl i kraft af de meget bestyrkede mistanker man havde imod ham (altså længe før selvmordet). Har man f.eks.fundet klæder, som var lig dem grandmanden/morderen bar? Har man fundet avisudklip eller lignende omkring Palmemordet? – jeg mener, at Granskningskommisionens betænkning nævner noget om, at gerningsmanden vil kunne tænkes at samle på udklip om Palmemordet. Ja sådan kunne jeg fortsætte – du ved nok, hvad jeg mener. Har man fundet noget graverende på mandens bopæl?

Trods årelang overvågning har denne Christer Andersson ej heller på nogen måde ført os til mordvåbenet. Altså bliver det kun indicier man har mod denne mand, omend de må være nok så mange.

Kan han have været kløgtig nok og have haft selvkontrol nok til at holde lav profil?

Tør jeg være så frimodig at spørge, om nogen har reageret på din seneste bog om Palme-mordet på en måde, så at det bestyrker dig i dine mistanker om, at han er morderen?

Håber at du har tid og lyst til at kommentere på mit indlæg. Og det er selvfølgelig op til dig, hvad du har lyst til at svare på.

God vind fremover.

Med venlig hilsen

CSL

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *